fredag den 6. april 2012

Glæden ved Frank



Det her er måske lidt et kattedame-indlæg, men altså. I dag har jeg brugt timer på at lede efter Frank. Ser I, døren til min altan havde stået åben længe, og pludselig kunne jeg ikke finde ham. Han plejer ikke at vise fantastisk interesse for altanen, og jeg tvivlede voldsomt på, at han ville være dum nok til at springe ned derfra, i og med at jeg bor på 2. sal.

Men han var jo væk? Min lejlighed er 58 kvm, så det er ikke, fordi gemmestederne er uendelige. Og jeg kiggede alle steder. For en sikkerheds skyld måtte jeg også kigge ud over altanen, men der var altså intet tegn på udsplattet kat på fortorvet... Til sidst - efter jeg var sikker på, at han rent faktisk var sprunget ud, havde brækket alle ben og slæbt sig et sted hen for at dø, fandt jeg ham. I mit skab. På sokke-undertøjshylden i mit tøjskab. For den så da så rar ud, og der var da lige plads til en Frank i det bløde.

Så har han bare ligget der og daset, mens jeg fortvivlet har vendt hele lejligheden på hovedet. Åndssvage dyr.

Nå, men det tisser ned udenfor, så det der med at tage i byen, det er droppet. I stedet bliver det nok en af de der aftner med god mad og hygge og et glas rødvin eller to mere end sundhedsstyrelsen anbefaler. Hav en dejlig langfredag!

3 kommentarer:

  1. Haha så gik den tid ;) Men han er godt nok en flot kat! God aften <3

    SvarSlet
  2. Godt du fandt ham! Sød kat! :)

    SvarSlet
  3. Hahaha! Åh de kære katte kan nu give en en masse "problemer." ;) Har selv kat, og i et helt døgn kunne vi bare ikke finde ham. Han har aldrig været væk så længe af gangen, og vi var sikre på, at han var blevet kørt ned. Vi havde jo også ledt ALLE steder i huset, 3 mennesker! Men så pludselig næste nat hører min mor et lille miav, og så har han ligget inde i mine forældres tøjskab i over et døgn og hygget der. Han har ikke lidt nød, for så havde han givet lyd fra sig (som han altid gør når han er utilfreds). Jeg er sikker på han har syntes det var sjovt at vi ikke kunne finde ham. :P Hvor er Frank dog en dejlig missekat, så flot! :)

    Vh
    Michelle

    SvarSlet